1. december

I dag er det d. 1. december. Dagens navn er Arnold, som er tysk og betyder noget med ørn og magt. Meget tysk.
Det er også international Aids-dag, Woody Allen og Ida Davidsens fødselsdag og dagen hvor Tv2 News gik i luften for første gang i 2006.

Åh ja! Det er også dagen, hvor en vis halv-ung digter i 1838 flyttede ind på værelse 25 i det fine Hotel du Nord, hvor han havde de underligste drømme. Gad vide om nogle af dem blev til eventyr senere hen? Det er ret spøjst, for der hvor Andersen drømte de underlige drømme ligger der i dag et stormagasin, som du måske kender. Og oppe på tredje sal i det stormagasin, i venstre side, når du kommer fra Kgs. Nytorv, i køkkenafdelingen ved den knaldrøde Kitchenaid-udstilling, der er en dør som nogle gange står åben. Kig ind gennem den engang ved lejlighed, gå ind hvis der ikke er undervisning eller kinesiske turister, og sæt dig så på modellen af HC Andersens seng, kig ud af vinduet, hvor et parkeringshus spærrer for udsigten til Nikolaj Tårn, leg lidt med lysestagen i vindueskarmen og tænk på hans allerførste eventyr “Tællelyset” med den banale, smukke og ret triste historie om lyset, der blev støbt, pakket og solgt mens den spekulerede som en gal over meningen med det hele – og først fandt den – meningen altså, da den mødte tændstikken…

Nå men vigtigst af alt er d. 1. december dagen, hvor verden i 1991 blev beriget med vendinger som “kartoffel-woman”, “bob bob bob” og “det æ bår dæjli”, da de dér Nattergale jyder tog konceptet julekalender et helt nyt og mærkeligt sted hen. Jeg var solgt fra første afsnit – og det i en alder, hvor jeg aldeles ikke så den slags, og faktisk ikke engang boede i landet. Heldigvis kunne man også se dansk tv i Malmø. Jeg var ret alene om at kunne se det geniale i de kredse jeg færdedes i hinsidan, men det “engelsksprogede” mesterværk har overlevet og er indtil videre blevet genudsendt ikke færre end ni (9!) gange. Om det ligefrem er rekord tør jeg ikke udtale mig om, men imponerende er det.

Så skal vi ikke sparke december i gang med at gå på loftet efter den store kasse med julepynt og skråle højt og tonedøvt med på