Altid på Vesterbro – byvandring med Henry

Han sagde det selv, Henry, i forhøret. Han havde altid boet på Vesterbro.

Jeg forestiller mig tonefaldet. Lidt stolt, lidt trodsigt.
Den kraftige hage skudt frem. Øjnene, der borer sig ind i betjentens. En imponerende figur, trods den ringe højde og det hullede tøj.

Vesterbro var allerede dengang noget særligt, et sted man var stolt af at høre til.
På denne tur fortælles historien om Henry. Fra de tidlige år i 90’erne til flugten i 1916.
Det er en på én gang dybt personlig og universel historie.
Den indeholder kærlighed og opofrelse, sammenhold og kammeratskab, men først og fremmest druk, hor,
slagsmål, fattigdom, nød og elendighed, bedrag og bristede drømme. Det hele ”stinker og har altid stunket”, og alligevel elsker vi det.
Sådan er det. Altid på Vesterbro.

Mødested: Ved plakatsøjlen på Absalonsgade, overfor VesterVovVov

Fortæller/guide: Mads Kristian Mikkelsen.

Byvandring med Chr. IV – krigene, bygningerne og damerne

Københavns store bygherre var på mange måder noget helt særligt. Visionær som få, men ødsel og ufornuftig i pengesager. Han kom på tronen som en af Europas rigeste monarker, og da han døde var Kronen pantsat og Riget et stort rod. Vi skylder ham dog meget, ikke mindst at fortælle historien om denne levemand.

På denne tur kigger vi på både bygningsværkerne og myterne, kvinderne og krigene.

Mødested:

Ved hjørnet af Bryghuset (Kongernes Lapidarium) v. Søren Kierkegaards plads / Frederiksholms kanal.

Fortæller: Mads Kristian Mikkelsen

Vandring på Assistens kirkegård – UDSOLGT

En stille lørdags-vandring under forårskåde træer, forvitrede stene og en bundløs sø af gode historier.

På den 268 år gamle kirkegård ligger nogle af danmarkshistoriens største genier, skæveste eksistenser og rigeste mænd og kvinder begravet. Da det efterhånden blev for uhumsk at blive ved med at begrave de døde på kirkegårdene i den indeklemte by bag voldene – for ikke at tale om de fine, der gerne ville ligge under kirkegulvet – anlagde man i 1760 Assistens kirkegård ude på det landlige Nørrebro.

Her ligger både Hans Christian, Søren Sok, Onkel Danny, Natasja, franske influenzaofre, russiske kosakker, ølbryggere, slavehandlere og utallige andre. Og så er her smukt.

Fortæller: Mads Kristian Mikkelsen

Byvandring i HC Andersens fodspor – og 213 års fødselsdag

“Mandagmorgen den sjette September 1819 saae jeg fra Frederiksberg Banke første Gang Kjøbenhavn; derude steg jeg af med min lille Bylt og gik igjennem Haven, den lange Allee og Forstaden ind i Byen. Aftenen før jeg kom var just udbrudt den saakaldte »Jødefeide«, der da strakte sig gjennem flere af Europas Lande; hele Byen var i Bevægelse, stor Menneskestimmel paa Gaderne; dog al den Larm og Tummel overraskede mig ikke, den svarede just til det Røre, jeg havde tænkt mig, der altid maatte være i Kjøbenhavn, min Verdens Stad”.. (Mit livs eventyr)

En byvandring i digterens fodspor fra han ankom til hovedstaden som 14-årig til han fandt guldægget og skrev sine første eventyr. Vi møder vægtere, gadedrenge, løse fruentimmer, kongelige embedsmænd og ballerinaer og oplever København, som den var i starten af 1800-tallet.

Følg med i den ranglede teenagers fodspor og hør historien om, hvordan han gik “saa gruelig meget ondt igjennem”, uden på noget tidspunkt at miste målet af syne.

Fortæller/guide: Mads Kristian Mikkelsen

Byvandring på Christianshavn – UDSOLGT

Christianshavn er noget helt specielt.

Byvandrings-klichéen “her, hvor vi står, var der engang vand” gælder i helt særlig grad for Christian d. 4.’s storstilede projekt.

Her var enkelte små-holme og sandbanker – og nu er her en bydel, måske den mest idylliske og velbevarede i København.

Sådan har det ikke altid været.

Få historien og kom med bag facaderne i byen på vandet.

Fortæller: Mads Kristian Mikkelsen

Byvandring i Carlsberg Byen – UDSOLGT

Byvandring Carlsberg Byen København øl historie

På Carlsbergbryggeriernes gamle grund kommer man tæt på Danmarks og Københavns industrihistorie, og får til overflod en fornemmelse af, at historien ikke kun ligger bag os, men også er noget, der foregår her og nu. Turen giver et indblik i moderne byudvikling, bygnings- og industrihistorie – og ikke mindst historien om familien Jacobsen. Det er bedre end Dallas, Dollars, Days of our lives og hvad de ellers hedder alle sammen.NB! Ny pris – uden smagsprøver. Det er simpelthen for koldt.

Mødested: Tapperitorvet ved stationen og Føtex, Carlsbergbyen.

Varighed: ca. 1½ time.

Guide/fortæller: Mads Kristian Mikkelsen

Få historien på hjemmebesøg

”Kan du huske…?”               “Gad vide, hvad…?”

”Dengang jeg var barn…”       “Har der altid..?”

”Mor sagde altid…”              “Hvem har mon boet her før?”

 

Fortiden er spillevende, både omkring os og indeni. Nu kan du få den gode historie på besøg.
Vandrehistorien flytter historien lidt tættere på. Med lyd, billeder, fortælle-talent og et unikt kendskab til Københavns historie skræddersyr vi vores historie-fortællinger til jeres ønsker og behov – og fortæller den dér, hvor I vil have det – hjemme i stuen, på arbejdspladsen, plejehjemmet eller hvor som helst.

 

 

Alle Vandrehistoriens byvandringer kan bestilles som hjemmebesøg. Se kataloget her.

Eller hvad med røverhistorier fra lige netop jeres kvarter eller jeres barndom? Eller en undersøgelse og præsentation af dit hus’ og kvarters historie?
Når historien kommer tættere på, bliver den pludselig meget mindre støvet og meget mere vedkommende.

 

For bestilling, priser og information, kontakt Mads Kristian Mikkelsen på tlf. 50 55 81 70 eller mads@vandrehistorien.dk eller brug formularen herunder.

 

Forårsplanlægning for skolefolket

Om lidt kommer foråret. Så skal de hårdtprøvede skoleelever og -lærere da luftes.

Der er som altid en række ganske gratis tilbud til de københavnske folkeskoler gennem Åben Skole-portalen, blandt andet nogle af Vandrehistoriens byvandringer.

Det er vi glade for.

Der er kun en begrænset antal, som fordeles efter først til mølle-princippet – med den lille hage at klasser, der har været af sted tidligere, må finde sig i at komme bag i køen.

Skal din klasse på en underholdende og lærerig byvandring som start på et forløb, som afrunding eller bare fordi?

Vi byder på lidt af hvert. Som noget helt nyt også litterære byvandringer (Turell, Kristensen, Ditlevsen m. fl.) i maj og juni måned. En anden nyhed er de lokalhistoriske vandringer – få et helt nyt syn på de gader, du tror du kender…

 

God vandrelyst, Vi ses derude

Mads

åben skole gratis byvandring undervisning københavn elendigheden

99 %

[av_one_full first]
[av_heading heading=’99 %’ tag=’h1′ style=’blockquote modern-quote modern-centered’ size=” subheading_active=” subheading_size=’15’ padding=’10’ color=” custom_font=”][/av_heading]
[/av_one_full]

[av_hr class=’default’ height=’50’ shadow=’no-shadow’ position=’center’ custom_border=’av-border-thin’ custom_width=’50px’ custom_border_color=” custom_margin_top=’30px’ custom_margin_bottom=’30px’ icon_select=’yes’ custom_icon_color=” icon=’ue808′]

[av_textblock size=’14’ font_color=” color=”]
Det har egentlig ligget og luret altid, det dér med historien. Og historierne. Og det med at starte mit eget.
Jeg har taget tilløb nogle gange, men der har altid været noget i vejen. Livet måske.

Så en dag i foråret 2014 mødte jeg John. Jeg luftede hund på Vestre kirkegård. Det samme gjorde han. Vores hunde snusede lidt til hinanden, og så begyndte de at lege. Og mens de firbenede legede, snakkede John og jeg. Det viste sig, at vi delte en kærlighed til stedet. Han har familie liggende, og jeg er nærmest vokset op på den kirkegård. Den var min legeplads i mange år. Jeg kendte alle smuthullerne, alle de gode gemmesteder.
Vi havde også en fælles interesse for historien, og for at fortælle historier. Før jeg vidste af det, var jeg med på byvandring. Og snart var jeg selv i gang. John var læremesteren. Jeg var den utålmodige elev.

Der var ikke gået meget mere end et par minutter af min aller første byvandring, før jeg var sikker. Det her var sjovt.

Og det lod til at deltagerne var enige. Jeg gjorde det en gang til, og det var endnu sjovere.
En ny vej lod til at åbne sig foran mig. Var det virkelig muligt at have det SÅ godt, mens man arbejdede?

Efter nogle måneder skiltes John og jeg igen. Vi var ikke enige om særlig meget, men jeg er ham evigt taknemmelig for at han var der den dag på kirkegården. Hvem ved hvor længe der ellers var gået, før jeg havde taget springet?

Siden den første byvandring for knap to år siden, har Vandrehistorien afholdt lige præcis 99 byvandringer.
Hvis jeg må tillade mig at tælle familie og venner med, har næsten 2000 mennesker været med enten mig, eller en af mine geniale freelancere på tur.

På de næsten hundrede ture er Københavns historie blevet vendt og drejet, gentaget, vredet og fortolket på hundrede måder. Der er blevet råbt og skreget, hvisket og stønnet, grinet, insisteret og diskuteret, indimellem også sunget (ikke af mig). Vi har vandret i regn, hagl, sne, stiv kuling og frostgrader, men også i bagende varme og solskin – og det har været en fornøjelse hver eneste gang.

Jeg har en stærk mistanke om, at jeg simpelthen har fundet verdens bedste job. Selv H.C. Andersen, som jeg har fortalt om mere end 50 gange, og som hænger mig langt ud af halsen efterhånden, ham bliver jeg hver gang alligevel lidt forelsket i, når vi lige har haft fem-ti minutter til at finde hinanden.

Måske er det fordi, vi ligner hinanden. Den samme djævel, som altid lokkede Hans Christian til at digte, sidder i dag på mine skuldre og lokker mig gang på gang i samme fælde, og jeg undskylder hermed én gang for alle overfor jer alle sammen. UNDSKYLD! Men jeg kan bare ikke lade være.
Historien bliver nu engang bare bedre, hvis Hans Christian fik idéen til at opsøge Syngemester Siboni, mens han sad i teatret og græd. Og Henrys historie er altså ikke nær så god, hvis han virkelig havde en svoger, der hed Hans Hansen.
Livet kan være dramatisk, men det er sjældent det retter sig efter de dramaturgiske spilleregler.

Jeg skal nok huske at sige det, hvis ikke jeg glemmer det. Men skulle det ske, så kom ikke og sig, du ikke var advaret.
Vi fortæller GODE historier her hos Vandrehistorien. Og nogle gange kommer vi til at gøre dem bedre. Men for det meste kan du stole 99 % på os.

Den 28. byder vi på årets første aften-vandring. Der bliver rig mulighed for at lade Digte-Djævlen danse, men jeg vil forsøge i det mindste at yde Månedens Københavner, Ludvig Holberg, retfærdighed og gøre det med elegance.

Vi ses derude!

Mads
[/av_textblock]

[av_promobox button=’yes’ label=’Læs mere og køb billet’ link=’manually,https://billetto.dk/da/events/elendigheden-special-byvandring-i-1700tallets-koebenhavn’ link_target=” color=’theme-color’ custom_bg=’#444444′ custom_font=’#ffffff’ size=’large’ icon_select=’no’ icon=’ue800′ font=’entypo-fontello’ box_color=” box_custom_font=’#ffffff’ box_custom_bg=’#444444′ box_custom_border=’#333333′]

Vil du med på tur nummer 100 ?

[/av_promobox]

Byvandring en masse

For godt halvanden måned siden arrangerede Vandrehistorien byvandringer for 210 af Landboforeningen Gefions medarbejdere.

Aldrig har de haft så mange deltagere til en medarbejderdag, og aldrig før har så mange bagefter været så begejstrede.

Det, der var tænkt som et lille indslag i en lang og begivenhedsrig medarbejderdag, endte med at være det, folk glædede sig til i dagene op til, og det, man talte om bagefter.

Det er jeg meget, meget stolt af og glad for.

Tak til hele holdet: Anne-Marie Nielsen, Pia Brummerstedt, Svend-Erik Engh, Alex Fersbye, Aske Ebbesen, Dennis Skjalm, Inge Panduro, Kirstine Friis Albrechtsen og drengene! I gjorde det dæleme godt!

Og tak til Ciwan for billederne!

Jeg tillader mig at citere Gefions chefsekretær, Tina Gurmark, for disse fine ord:

Mads og Co. I fortjener roserne. Det var mig, der bookede vandrehistorien og jeg er stor tilhænger af, at man skal nyde sine succeser og lære af sine fejltagelser. Jeg kan tilføje, at som i et rigtigt H.C. Anderseneventyr startede min kontakt med Mads og vandrehistorien.dk med, at jeg ikke troede, at han magtede opgaven. Mads bad om 3 dage til at lave et oplæg, hvor opgaven lød på 210 personer, der på samme tid skulle fordeles i København på 8 forskellige byvandringer med hver sin guide. Men han gjorde min tvivl til skamme, da han fremviste sit flotte guldæg. Med Mads’ engagement i opgaven og hans gode kontakter, blev det en fantastisk medarbejderdag. Op af lommerne på Klods Hans trak han spændende temaer, som spændte vidt og bredt fra Københavns elendigheder og usle vilkår før det overhovedet hed København, katastrofer og bombardementer gennem tiderne, henover H. C. Andersen, Grundtvig til Chr. d. IV og specielt hans imponerende byggeprojekt; Nyboder. Og for de mere ”vovede” medarbejdere blev der fortalt historier om, hvordan kærligheden har været med til forme København med monumenter og arkitektoniske gaver. Vi blev ganske enkelt trygt ført rundt på Københavns volde, og i gader og stræder af Mads og hans guideteam, mens facts, anekdoter og glemte hemmeligheder blev blandet og delt på kryds og tværs. Det var selv for Mads en stor opgave, hvor han undervejs skulle “saa gruelig meget ondt igjennem”, men hvor han på intet tidspunkt mistede målet af syne.
Jeg håber, at mine rosende ord skaber grobund for nye ”vandrehistorier”, – for dén her, den varer lykkeligt til vores dages ende.” 
/Tina Gurmark, chefsekretær, Gefion, Sorø

Historien om Nattergalen
Historien om Nattergalen
Byens gamle kag er et must.
Byens gamle kag er et must.
Christiansborg Ridebane kom vi også forbi.
Christiansborg Ridebane kom vi også forbi.
Mens vi venter på grønt - kan man jo lige så godt snuppe en historie...
Mens vi venter på grønt – kan man jo lige så godt snuppe en historie…
Forfriskninger skal der til efter en byvandring.
Forfriskninger skal der til efter en byvandring.
Fortælling til fods...
Fortælling til fods…

12087171_1675272552716657_7511935913700100267_o

Og alle veje førte denne dag til - Israels plads.
Og alle veje førte denne dag til – Israels plads.