Mystiske København #2 – byvandring

Nye fortællinger fra de mørkeste hjørner af byens historie.

En håndfuld makabre mord, et par gengangere, den værst tænkelige død og den retfærdige straf – København er lige så mystisk som altid. Det skal nok blive en fest!

Mødested: Højbro Plads v. Absalon-statuen
Varighed: ca. 1½ time
Endestation: Nyhavn
Pris: 120,- kr.
Fortæller: Mads Kristian Mikkelsen

Fjollede fortællinger fra det gamle København

Herreløse hoveder, forsvundne fødder, bibelske balder og meget mere – København har dannet ramme om et utal af fjollede, skræmmende og bogstavelig talt utrolige historier gennem tiden. Bliv klogere på lidt af hvert til dette foredrag med historiefortæller og byhistoriker Mads Kristian Mikkelsen, der normalt er en seriøs mand, men som i dagens anledning slipper gækken løs.

Sted: Klærkesalen, Seniorcentret (tidl. Sct. Josef Hospital), Griffenfeldtsgade 44, indgang gennem gården.
Varighed: ca. 1½ time inkl. tid til en forfriskning.
Pris: 95,- kr.
Fortæller: Mads Kristian Mikkelsen

2. december

Hold da op det går hurtigt, hvad? Det er allerede d. 2. december, julen står for døren og vi kan slappe af med indkøbene klaret og … Nå nej! Sådan spiller klaveret jo næppe for særlig mange. Nå men hvis du har lidt tid at slå ihjel, kan jeg da fyre lidt historisk trivia afsted i din retning.

Dagens navn er Bibiana. Ja. Det er det altså. Der er et fastfood joint i Borup og en organisation på Ørestads Boulevard som har taget navnet til sig. Så det…

Men altså, d. 2. december er også en historisk tv-dag. På denne dato i 1996 sendte Tv2 for første gang Go’ morgen Danmark, og det skal vi da være glade for. 

I en lidt anden boldgade kan jeg oplyse at det også var på en 2. december, at Christians Kirke på Christianshavn blev indviet i 1758 – godt nok hed den Frederiks tyske kirke dengang, men hvad pokker! Kirken var superarkitekten Nicolai Eigtveds projekt – et af flere han ikke nåede at se færdiggjort. Det blev hans svigersøn, som måtte se projektet til ende, og det gjorde han da helt ok. 

Har du nogensinde været inde i den? Hvis ikke, så se at komme afsted! Teaterkirken er den blevet kaldt, øjensynligt på grund af de mange private bokse op ad væggene. Meget smart koncept med skodder, der kunne lukkes. Så kunne man måske tage en lille lur, uden at præsten kunne se én. 

Christians Kirke var aktuel for præcis et år siden i julekalenderen Tinka og kongespillet, godt nok i en computer-manipuleret udgave, så det så ud som om der var en del højere til loftet og ret mange flere teaterloger på væggene.

Og nå ja!Så er det forresten foran porten ved Christians Kirke Vandrehistoriens bud på en Christianshavn-byvandring starter. Dem kommer der (corona æde mig) nogle stykker af i 2021. Så vi ses da bare på én af dem, ikke?

/https://billetto.dk/users/vandrehistorien

1. december

I dag er det d. 1. december. Dagens navn er Arnold, som er tysk og betyder noget med ørn og magt. Meget tysk.
Det er også international Aids-dag, Woody Allen og Ida Davidsens fødselsdag og dagen hvor Tv2 News gik i luften for første gang i 2006.

Åh ja! Det er også dagen, hvor en vis halv-ung digter i 1838 flyttede ind på værelse 25 i det fine Hotel du Nord, hvor han havde de underligste drømme. Gad vide om nogle af dem blev til eventyr senere hen? Det er ret spøjst, for der hvor Andersen drømte de underlige drømme ligger der i dag et stormagasin, som du måske kender. Og oppe på tredje sal i det stormagasin, i venstre side, når du kommer fra Kgs. Nytorv, i køkkenafdelingen ved den knaldrøde Kitchenaid-udstilling, der er en dør som nogle gange står åben. Kig ind gennem den engang ved lejlighed, gå ind hvis der ikke er undervisning eller kinesiske turister, og sæt dig så på modellen af HC Andersens seng, kig ud af vinduet, hvor et parkeringshus spærrer for udsigten til Nikolaj Tårn, leg lidt med lysestagen i vindueskarmen og tænk på hans allerførste eventyr “Tællelyset” med den banale, smukke og ret triste historie om lyset, der blev støbt, pakket og solgt mens den spekulerede som en gal over meningen med det hele – og først fandt den – meningen altså, da den mødte tændstikken…

Nå men vigtigst af alt er d. 1. december dagen, hvor verden i 1991 blev beriget med vendinger som “kartoffel-woman”, “bob bob bob” og “det æ bår dæjli”, da de dér Nattergale jyder tog konceptet julekalender et helt nyt og mærkeligt sted hen. Jeg var solgt fra første afsnit – og det i en alder, hvor jeg aldeles ikke så den slags, og faktisk ikke engang boede i landet. Heldigvis kunne man også se dansk tv i Malmø. Jeg var ret alene om at kunne se det geniale i de kredse jeg færdedes i hinsidan, men det “engelsksprogede” mesterværk har overlevet og er indtil videre blevet genudsendt ikke færre end ni (9!) gange. Om det ligefrem er rekord tør jeg ikke udtale mig om, men imponerende er det.

Så skal vi ikke sparke december i gang med at gå på loftet efter den store kasse med julepynt og skråle højt og tonedøvt med på 

En gyselig historie fra Bryggen

Tilbage i 1917 var Islands Brygge splinternyt – og noget helt, helt andet end i dag. Det var et arbejderkvarter, hvor de fleste boliger var klassiske københavner-lejligheder på to værelser og et lille køkken og klientellet var helt almindelige mennesker på, eller lige over bunden af samfundet.

Et sted her i kvarteret boede den 41-årige enke Anna Elisabeth Priess i en af de nævnte små lejligheder. Hun flyttede ind i november 1916 med sine fem børn, som formentlig har været vant til at bidrage til husholdningen med deres arbejdskraft fra en tidlig alder.
Fru Priess arbejdede som kelner, dvs. tjener. Hvor vides desværre ikke.
Fru Priess var gravid, da hun og børnene flyttede til Bryggen. Muligvis var det sket i forbindelse med arbejdet, det kan vi ikke vide, men juleaften 1916 fødte hun endnu et barn, en lille pige. Nu havde hun seks af dem…
Fru Priess havde ikke overskud eller råd til endnu en mund at mætte. Måske var hun også bare træt efter at have været alene og udearbejdende mor for så mange børn i så mange år. Måske var planen indledningsvis at beholde barnet, det kan vi ikke vide, men i hvert fald besluttede fru Priess engang i løbet af efteråret ’17, at hun ville bortadoptere barnet.
I starten af november faldt hun over en annonce, hvor et ukendt billet-mrk. søgte et nyfødt spædbarn til adoption.
Nu var lille Lissie, som pigen skulle hedde, jo ikke ligefrem nyfødt, men trods alt var hun endnu ikke fyldt et år. Så fru Priess reagerede på annoncen og nogle dage efter mødte en fru Svendsen op på adressen.
Fru “Svendsen” påstod sig at være ganske velhavende. Hendes mand var maskinmester og borte på verdenshavene det meste af tiden – og den knap så nyfødte (og udøbte) pige var da så yndig, at hun var villig til at tage hende, selvom hun egentlig var alt for gammel – for blot 100 kroner.

Notits om den mærkværdige “barneombytning”, som kom for en dag under retssagen mod Dagmar Overby.
Fra den hedengangne Avis “Klokken 5”.
Kilde: Mediestream.

100 kroner – en månedsløn for en håndværker og måske halvanden månedsløn for en serveringsdame som fru Priess.
Det gik hun ind på, og allerede dagen efter var fru Svendsen her igen, og fik udleveret Lissie, lidt tøj, en barnevogn og de aftalte 100 kroner.

Og hvad så, tænker du måske?
Tja… Fru Svendsen hed slet ikke Svendsen. Det kaldte hun sig nogle gange, andre gange var det Hansen, til tider brugte hun sit pigenavn Overby. Dagmar Overby.
Har du hørt om hende?
Englemagersken… Menneskedyret fra Enghavevej… Danmarkshistoriens værste massemorder, som endte med at blive dømt for ikke mindre end otte barnemord, men formentlig havde flere på samvittigheden.

Dagmar Overby var danmarkshistoriens værste seriemorder med mindst otte børneliv på samvittigheden.
(Public domain)

Lille Lissie fra Islands Brygge blev ikke et af Dagmars ofre. I stedet blev hun et redskab for Dagmars absurde hævn over en irriterende ung mor, som Dagmar havde ladet betale adoptionspengene i rater, og som stadig skyldte penge.
Mindre end en uge efter at have hentet Lissie på Bryggen, indfandt Dagmar sig en tidlig morgen hos en lidt forpjusket og søvndrukken frøken Hüttel i Adelgade og afleverede Lissie hos den fremmede dame med en forklaring om, at når frøkenen ikke ville betale, måtte hun jo få sit barn igen.
Frøken Hüttels barn var jo for længst kvalt og brændt i kakkelovnen i Dagmars værelse hos en pensioneret vognmand i Sydhavnen. Frk. Hüttel var højgravid, eller i “ulykkelige omstændigheder” som hun nok ville have kaldt det, og et par uger senere fødte hun sit andet barn, der sammen med lille Lissie blev sendt til Nordjylland, hvor begge voksede op hos Frk. Hüttels mor, og Lissie d. 1. april året efter endelig blev døbt – Elly.

I mellemtiden havde fru Priess på Bryggen i julen 1917 modtaget et kort fra fru “Svendsen” med ønsket om en glædelig jul.

Dagmar Overby var en på alle måder elendig og ulykkelig skæbne, fattig, banket og misbrugt fra sin tidligste barndom kunne det nærmest kun ende galt.
Hun blev som den sidste i landet (i fredstid) dømt til døden d. tredje marts 1921. Halvanden måned senere blev dommen ved kongelig benådning ændret til livstid – tugthusarbejde på 4. klasse, dvs. uden mulighed for frigivelse eller lempelser i afsoningen.
Hun blev indsat i kvindefængslet på Christianshavn (der hvor Lagkagehuset ligger) og i de følgende år røg hun frem og tilbage mellem fængslet og kommunehospitalet med værre og værre tilfælde af “hysteri” og “melankoli”, indtil kvindefængslet lukkede i 1928, og Dagmar og de øvrige indsatte blev flyttet til en nyoprettet kvindeafdeling i Vestre Fængsel.
Her døde Dagmar Overby natten til d. 6. maj 1929 i sin celle. Af hvad, eller hvordan er der ingen, der ved, for dødsattesten er forsvundet, ligesom alle dokumenter i forbindelse med begravelsen også er pist væk. Til gengæld fik vi her til lands endelig, få år efter Dagmar-sagen havde rullet hen over avisforsiderne, en lovgivning, der sikrede regler og ordentlige forhold både for de unge mødre i ulykkelige omstændigheder og for adoptioner, plejefamilier og den slags.

Stedet fortæller i Hofteatret – Historier fra scenekanten


En historisk aften i Hofteatret

Hofteatret er et magisk sted – det ved alle, der har sat sine fødder på stedet.

De skrå gulve og falmede forgyldninger vidner om, at her må være foregået lidt af hvert gennem de sidste 253 år. En håndfuld af de mange spændende historier bliver vakt til live på denne helt almindelige torsdag aften i marts, når fem forrygende fortællere indtager den gamle scene.

Byvandrer og Historiefortæller Mads Kristian Mikkelsen står bag konceptet, som i al sin enkelhed går ud på at formidle Historien, dér hvor den fandt sted. Han har tidligere stået bag arrangementer i Helligåndshuset og Rundetårn – og nu er turen altså kommet til dette fornemme gamle teater.

Du får serveret fem udpluk fra stedets (og dansk teaters) historie.

Hør bl.a. om det ældste kendte, danske teaterstykke; en saftig sag betitlet ”Den utro Hustru” fra 1500-tallet – levende fortalt af Historiker Kaare Johannesen, som netop på denne dag udgiver en bog om … Middelalderen.

Historiefortæller og Byvandrer Torben Frandsen trakterer med en tragisk fortælling fra 1689, hvor knap 200 personer mistede livet i en teaterbrand her i København.

Svend-Erik Engh, som til daglig slår sine folder i skotske Edinburgh med en succesfuld forestilling om vikinger, fortæller den velkendte, tragiske kærlighedshistorie om Livlægen Struensee og Dronning Caroline Mathilde – med den sindssyge Christian d. 7. på sidelinjen.

Danmarks ypperste balletkender, -historiker, forfatter m.m. Erik Aschengreen har stukket næven i sit tilsyneladende uudtømmelige lager af historier om dansk ballet, og byder på fortællingen om selveste August Bournonville.

Arrangøren selv, Mads Kristian Mikkelsen, vil tage sin ”bedste ven”, som han kalder vores alle sammens H.C. Andersen, og hans korte karriere som balletbarn under kærlig behandling.

Undervejs støder vi nok også på koryfæer som grevinde Danner, Johanne Luise Heiberg og et par stykker til.

Der er kort sagt lagt op til en både tankevækkende, lærerig og underholdende aften i museets smukke rammer.

Velkommen til!

 

Dørene åbnes kl. 19:15.
NB! Der er ikke elevator.

teatermuseet i Hofteatret
Udsigt til salen fra bagscenen på det historiske 253 år gamle Hofteater. Foto: Teatermuseet i Hofteatret.Tater.etteaterbrandansk droteatetttng

Forelsket i København – Valentinesbyvandring


Grib din elskede – eller dig selv – under armen og kom med på en byvandring i kærlighedens tegn.
København er rig på kærlighedshistorier. Vi plukker en håndfuld af såvel de sørgelige, de bittersøde, de dramatiske og de lykkelige.
Vi lover at sende jer videre i romantisk stemning.

(Er du single, så kom med og få bekræftet, at det der kærlighed alligevel er noget overvurderet.)

 

Mødested: Under Lurblæserne v. Regnbuepladsen.

Varighed: ca. 1 time, men afsæt 10 min. til en ekstra historie.

Den store brand 1728 – Byvandring


En byvandring i flammernes fodspor…

 

“Kommer, seer og skuer nøje – Kiøbenhavns Ælendighed …”

Om aftenen den 20. oktober 1728 udbrød brand i København – den største byen har oplevet.

Som ved de fleste katastrofer var det et banalt uheld, der startede det hele. Et barn, et tællelys, et tørt loftsrum…

Og som altid gjorde myndighedernes inkompetence det hele meget værre…

Vi følger brandens udvikling gennem de tre frygtelige døgn fra den brød ud ved Vester Voldegade til den havde lagt den sidste af fem kirker i aske.

Kom med en tur til katastrofernes, pietismens og piraternes århundrede! I en by på én gang den samme og alligevel så fuldstændig anderledes end i dag.

Fortæller: Mads Kristian Mikkelsen

Varighed: ca. 1 time 45 min.