Få historien på hjemmebesøg

”Kan du huske…?”               “Gad vide, hvad…?”

”Dengang jeg var barn…”       “Har der altid..?”

”Mor sagde altid…”              “Hvem har mon boet her før?”

 

Fortiden er spillevende, både omkring os og indeni. Nu kan du få den gode historie på besøg.
Vandrehistorien flytter historien lidt tættere på. Med lyd, billeder, fortælle-talent og et unikt kendskab til Københavns historie skræddersyr vi vores historie-fortællinger til jeres ønsker og behov – og fortæller den dér, hvor I vil have det – hjemme i stuen, på arbejdspladsen, plejehjemmet eller hvor som helst.

 

 

Alle Vandrehistoriens byvandringer kan bestilles som hjemmebesøg. Se kataloget her.

Eller hvad med røverhistorier fra lige netop jeres kvarter eller jeres barndom? Eller en undersøgelse og præsentation af dit hus’ og kvarters historie?
Når historien kommer tættere på, bliver den pludselig meget mindre støvet og meget mere vedkommende.

 

For bestilling, priser og information, kontakt Mads Kristian Mikkelsen på tlf. 50 55 81 70 eller mads@vandrehistorien.dk eller brug formularen herunder.

 

Forårsplanlægning for skolefolket

Om lidt kommer foråret. Så skal de hårdtprøvede skoleelever og -lærere da luftes.

Der er som altid en række ganske gratis tilbud til de københavnske folkeskoler gennem Åben Skole-portalen, blandt andet nogle af Vandrehistoriens byvandringer.

Det er vi glade for.

Der er kun en begrænset antal, som fordeles efter først til mølle-princippet – med den lille hage at klasser, der har været af sted tidligere, må finde sig i at komme bag i køen.

Skal din klasse på en underholdende og lærerig byvandring som start på et forløb, som afrunding eller bare fordi?

Vi byder på lidt af hvert. Som noget helt nyt også litterære byvandringer (Turell, Kristensen, Ditlevsen m. fl.) i maj og juni måned. En anden nyhed er de lokalhistoriske vandringer – få et helt nyt syn på de gader, du tror du kender…

 

God vandrelyst, Vi ses derude

Mads

åben skole gratis byvandring undervisning københavn elendigheden

Byvandring en masse

For godt halvanden måned siden arrangerede Vandrehistorien byvandringer for 210 af Landboforeningen Gefions medarbejdere.

Aldrig har de haft så mange deltagere til en medarbejderdag, og aldrig før har så mange bagefter været så begejstrede.

Det, der var tænkt som et lille indslag i en lang og begivenhedsrig medarbejderdag, endte med at være det, folk glædede sig til i dagene op til, og det, man talte om bagefter.

Det er jeg meget, meget stolt af og glad for.

Tak til hele holdet: Anne-Marie Nielsen, Pia Brummerstedt, Svend-Erik Engh, Alex Fersbye, Aske Ebbesen, Dennis Skjalm, Inge Panduro, Kirstine Friis Albrechtsen og drengene! I gjorde det dæleme godt!

Og tak til Ciwan for billederne!

Jeg tillader mig at citere Gefions chefsekretær, Tina Gurmark, for disse fine ord:

Mads og Co. I fortjener roserne. Det var mig, der bookede vandrehistorien og jeg er stor tilhænger af, at man skal nyde sine succeser og lære af sine fejltagelser. Jeg kan tilføje, at som i et rigtigt H.C. Anderseneventyr startede min kontakt med Mads og vandrehistorien.dk med, at jeg ikke troede, at han magtede opgaven. Mads bad om 3 dage til at lave et oplæg, hvor opgaven lød på 210 personer, der på samme tid skulle fordeles i København på 8 forskellige byvandringer med hver sin guide. Men han gjorde min tvivl til skamme, da han fremviste sit flotte guldæg. Med Mads’ engagement i opgaven og hans gode kontakter, blev det en fantastisk medarbejderdag. Op af lommerne på Klods Hans trak han spændende temaer, som spændte vidt og bredt fra Københavns elendigheder og usle vilkår før det overhovedet hed København, katastrofer og bombardementer gennem tiderne, henover H. C. Andersen, Grundtvig til Chr. d. IV og specielt hans imponerende byggeprojekt; Nyboder. Og for de mere ”vovede” medarbejdere blev der fortalt historier om, hvordan kærligheden har været med til forme København med monumenter og arkitektoniske gaver. Vi blev ganske enkelt trygt ført rundt på Københavns volde, og i gader og stræder af Mads og hans guideteam, mens facts, anekdoter og glemte hemmeligheder blev blandet og delt på kryds og tværs. Det var selv for Mads en stor opgave, hvor han undervejs skulle “saa gruelig meget ondt igjennem”, men hvor han på intet tidspunkt mistede målet af syne.
Jeg håber, at mine rosende ord skaber grobund for nye ”vandrehistorier”, – for dén her, den varer lykkeligt til vores dages ende.” 
/Tina Gurmark, chefsekretær, Gefion, Sorø

Historien om Nattergalen

Historien om Nattergalen

Byens gamle kag er et must.

Byens gamle kag er et must.

Christiansborg Ridebane kom vi også forbi.

Christiansborg Ridebane kom vi også forbi.

Mens vi venter på grønt - kan man jo lige så godt snuppe en historie...

Mens vi venter på grønt – kan man jo lige så godt snuppe en historie…

Forfriskninger skal der til efter en byvandring.

Forfriskninger skal der til efter en byvandring.

Fortælling til fods...

Fortælling til fods…

12087171_1675272552716657_7511935913700100267_o

Og alle veje førte denne dag til - Israels plads.

Og alle veje førte denne dag til – Israels plads.

30-årskrigen Christian IV Skåne Sleswig-Holstein

Christian d. IV’s hemmelige identitet

Hvem har ikke på et eller andet tidspunkt drømt om at være superhelt?

Jeg har i hvert fald. Utallige timer er gået med at udtænke det perfekte superheltenavn, de ultimative superkræfter og alt det andet til faget hørende…
Det lykkedes mig nu aldrig at finde på noget bare halvt så sejt som “Sleswig-Holstein”.

Jens-Ulrich Thyssing Nielsen har givet den gas og fortolket Københavns Store Bygmester og 30-årskrigen på sin helt egen måde. Og som om det ikke var nok, så laver han sørme også ture for Vandrehistorien.

Første gang er d. 13. juni i Frederiksstaden.

Tak til Jens – for både ture og tegninger! Historie kan heldigvis fortolkes og formidles på mange måder…

 

Pinsen

– er lige om hjørnet og byder på både karneval og Middelaldermarked – og så selvfølgelig endnu en tur i H.C. Andersens fodspor. Det er på mandag kl. 14:00.

 

God aften/fredag/weekend/Pinse!

 

Mads

30-årskrigen Christian IV Skåne Sleswig-Holstein

Da Christian IV ville blande sig i 30-årskrigen og være protestanternes ledende skikkelse, blev han forhindret af det danske rigsråd. Christian IV lod sig imidlertid ikke slå ud, og gik i stedet for i krig som hertug af Slesvig og Holsten.. Det forhindrede ham dog ikke i at få gedigne prygl..

Elendigheden – miserable byvandringer med indlagte nedture

 

Det er dårlig smag at svælge i andres ulykke. Alligevel er historier om nød og elendighed noget, der til alle tider har fascineret os. Måske fordi de får vægten af vores egen virkelighed til at føles lidt lettere, eller måske fordi tanken om, hvad der en dag kunne risikere at overgå os selv, rører ved noget dybt i os; en frygt eller en empatisk åre, der får os til at gribe til pennen eller pengepungen, eller…

I den kommende tid kaster Vandrehistorien sig ud i det ambitiøse projekt at formidle en række københavnske skæbner af den slags, der på samme tid er rystende, unikke og alt, alt for almindelige. Vi bevæger os omkring i det København, vi kender, men møder en helt anden verden og mennesker, der for længst er borte. Nogle af dem har sat sig dybe spor, andre nærmest ingen.

På disse ture skal vi ikke svælge, men se, høre og måske føle, hvordan elendigheden i alle dens mangeartede former har vejet tungt på skuldrene af københavnere gennem tiderne. Fra slaverne i Stokhuset til de offentlige fruentimmer i Holmensgade og den forpinte kunstnersjæl i Leopolds Hotel eller alkoholikeren i Smedens gang – Alle har de mærket vægten og på forskellige måder forsøgt at håndtere den – Elendigheden.

Hver tur har sit tema og sin egen rute og tone. Der skal bydes på artige (og uartige) overraskelser undervejs og sluttes hver gang af et sted, hvor der er mulighed for (for egen regning) at fordøje elendighederne eller skylle dem ned.

Følg med her og på facebook. Datoer og temaer offentliggøres i løbet af de kommende uger…

 

God søndag!

Mads

Pip fra fortiden…

I dag førte mine pligter som hundelufter mig gennem Vestre kirkegård. Her passerede jeg en ganske diskret og upåfaldende gravsten, som jeg næsten havde glemt. Men for et lille års tid siden spøgte den i min hjerne og ledte mig på sporet af nedenstående historie. I stedet for at genopfinde den dybe tallerken har jeg kopieret min tekst fra det originale opslag i facebook-gruppen Gamle København. Der er mange kloge og interessante kommentarer…

Og lad dette være en opfordring til, bare engang imellem, at kigge en ekstra gang på gravsten og andre af de små pip fra fortidens spændende eksistenser, der findes rundt omkring!

På Vestre kirkegård i København står en gravsten. Det vil sige, der står selvfølgelig mange, men denne sten, den har fanget mit blik mange gange de seneste uger. I skarp konkurrence med alle de andre smukke, underlige,brovtende og interessante sten er det denne, der har fascineret mig mest. Flere gange har jeg tænkt, at jeg måtte finde ud af, hvem der mon gemmer sig bag navnet og den kryptiske inskription, men det er ikke blevet til noget. Ikke før i dag.
Navnet Ernst Ahlgren er et pseudonym, viser det sig. Bag det gemmer sig den svenske forfatterinde Victoria Benedictsson. Hun var født i 1850 i en landbrugsfamilie et sted ude på landet i Skåne.
Hendes højeste ønske var at komme til storbyen og studere kunst. Det satte faderen sig imod, efter først at have støttet tanken og på trods af at Victoria selv havde sparet en del af de nødvendige midler sammen af sin tjenstepigeløn. I protest, eller måske i håbet om at kunne fikse situationen på en eller anden måde, giftede hun sig som 21-årig med en 49-årig postmester i Hörby. Med i pakken fulgte 5 stedbørn, som blev suppleret med to fælles.
Det var ikke lykken. Hun længtes stadig efter kunst. Eller måske snarere efter at skabe kunst. Eller efter at være kunstner. Og hvad gør man så?
Man tager til Paris eller, og hvis man er svensker og økonomisk udfordret, til København.
Hæmmet af problemer med hofte og ben, som fra 1882 gjorde at hun måtte bruge krykker; fattig, ensom og uforløst og (måske) ulykkeligt forelsket i én Brandes-bror og bitter over den andens dårlige anmeldelse af hendes seneste bog, tog hun sit eget liv.
Midt i feståret 1888, hvor hele byen svømmede over i fejring af 100-året for Stavnsbåndets ophævelse og Den Store Udstilling, gav hun altså op.
DSD kalder hendes efterladte og posthumt udgivne dagbøger for “periodens betydeligste nordiske dokument over det moderne gennembruds intellektuelle og emotionelle kvindeliv”. Edvard brandes kaldte hendes roman “Fru Marianne” en “Dame-roman”.
Nu ligger hun dér. På hendes gravsten står kun det mandsnavn, hun skrev under og så dette: “Implora Pace” – et ønske om fred? En opfordring?

Kilder: Wikipedia; svensk og dansk og storedanske.dk.
https://www.facebook.com/media/set/?set=oa.313987792102076&type=1

 

Victoria Benedictsson, alias Ernst Ahlgren,  1850-1888.

Victoria Benedictsson, alias Ernst Ahlgren,
1850-1888.

Ernst Ahlgren på Vestre kirkegård.

Ernst Ahlgren på Vestre kirkegård.

Nordre Kapel på Vestre kirkegård - under opførelse i 1880'erne.

Nordre Kapel på Vestre kirkegård – under opførelse i 1880’erne.

Så er vandrehistorien.dk i luften

Godt nok på små, svage vinger. Men dog i luften.
Allerede nu kan man finde link til aktuelle, åbne ture og billetbestilling via Billetto. Med tiden vokser vingerne sig forhåbentlig stærkere, og siden vil så småt begynde at tage form med billeder, blog-indlæg, tur-katalog, præsentation, samarbejdspartnere og alt det andet, der hører til.

Jeg glæder mig – mest til at få jer alle sammen med ud at vandre i vores skønne by.

Hvis man har forslag, ønsker, kommentarer og gode idéer til siden, så kom endelig ud af busken. Det er jo ikke ligefrem min spidskompetence, det her…

Vi ses!

 

Mads / Vandrehistorien